touch me and i will break your face! ( Matthew ), Info: kan indeholde voldelige scener.

tidspunkt: torsdag, 09:32.

tøj: sorte militær støvler med sorte sokker, russisk militær kamuflage bukser med sorte underbukser inde under, en sort hætte trøje med et tryk af en ulv med ordene: ride or die, death before dishonor, sorte læder handsker med nitter.

Han var kommet for sent op, for sent til morgenmad, for sent til timen, han's dag kunne umuligt blive værre, indtil en eller anden smart ass havde gået og generet ham ved og kaste små papir kugler efter ham, imens nogle af han's kammerater havde fniset, dog havde han forsøgt at koncentrere sig om undervisningen, som han faktisk for en gang's skyld fandt spænende, han skrev notater ned imens han fik endnu en papir's kugle i hovedet, som fik ham til og stirre vredt tilbage, som fik fyren og han's venner til at fnise mere, Han sukkede lavt og skrev videre indtil han mærkede noget vådt da ramte ham i nakken som fik ham til og knytte næven så den blyant han holdt i hånden knækkedet, uden at gøre andet rejste han sig op så stolen væltede med et brag som fik de nærmeste til at gispe forskrækket, dog han sagde intet, han gik bare direkte over til knægten som nu havde rejst sig op men uden overhoved at nå og reagere, havde Bobo's højre næve ramt ham midt i ansigtet så da kom et knæk da næsen brækkedet, og en af han's venner rejste sig op men fik et hårdt skub så han væltede hen over et bord, Bobo greb fat i kraven på den uforskammedet fyr og uden anledning hamrede han næven, øvet og hårdt, direkte ind i skridtet på så han med et hyl, han sagde lavt.
''næste gang brækker jeg dine knæ..''
Bobo stirrede ham dybt i øjnene med sine brune næsten sorte øjne, og det var tydeligt han var vred, han havde ikke lagt mærke til hvad læren gjorde og han var også bedøvende ligeglad, denne nar skulle have nogle tæsk, og han løftede næven imens han holdt fyren presset imod væggen bagerst i lokalet hvor de havde siddet og moret sig, næven havde en smule flod fra den brækkede næse, og den ville snart ramme fyren igen.

Matthew var allerede 120% mentalt færdig med Torsdagen, og klokken var ikke engang 10. Han havde fået 3 timers søvn, fordi han ikke havde kunne slippe en bog. Han kunne godt fornemme, at han ikke var den eneste, der ikke havde særlig meget fokus idag. Mens han skrev på tavlen - spændende emne, faktisk, om hvordan sprog hænger sammen på tværs af lande - kunne han høre eleverne bag sig. Det var typisk, tænkte han, at hver gang man vendte ryggen til, forgik der noget helt andet. Eleverne troede aldrig, han kunne høre dem, men han vidste lige præcis hvem der talte hele tiden. Han vidste hvor henne de forskellige personer sad, hvordan de hviskede og hvordan de grinede, så mentalt satte han streger ved hver person. En stor, rød, mental streg var desuden sat ved Miska Petronsko, der var kommet for sent til timen. Heldigvis så det ud til at han for en gangs skyld fulgte med. Endnu et fnis, rev Matt ud af sine tanker.
"Frøken Summer," sagde han, og vendte sig om mod klassen, der blev stille. "Med mindre du har lyst til at dele din morsomme oplevelse med alle os andre, forslår jeg, at du venter til frikvarteret," han afsluttede med et hævet øjenbryn, og et let smil, der fik frk. Summer til forfjamsket at smile undskyldende tilbage. Han vendte sig om for at skrive færdigt på tavlen. Se, tænkte han, pigerne var lette nok, men drengene var noget helt andet. Drenge havde én eller anden ting med at skulle forsvare sin ære hele-fucking-tiden. Små ting, drejede det sig altid om, og alligevel blev drengene altid så hidsige - specielt sportsdrengene. Han havde knapt tænkt tanken færdig, før han hørte noget knække. Med rynkede øjenbryn vendte han sig om, tids nok til at se Miska hamre en af de andre fyrer lige over næseroden. Så eskalerede alt pludselig meget hurtigt. Der kom endnu et slag, og slåskampen rykkede sig ned bagerst i lokalet, hvor fyren blev presset op imod muren. Var det O'Malley? Argh, for Guds skyld.
Matthew hoppede let over bordet foran ham, og gik med faste skridt ned i enden af lokalet, udstyret med sin pegepind.
"Petronsko!" Sagde han, og hævede et øjenbryn. Så sænkede han stemmen, og lagde en hånd på Miskas skulder. "Miska, jeg vil stærkt anbefale at du slipper O'Malley lige. med. det. samme." Stemmen var pludselig advarende. "Her på stedet håndterer vi sådan noget her uden at slå hinanden til plukfisk." Matt kastede endnu et blik på O'Malley, og måtte styre sine muskler i ansigtet for ikke at komme til at smile skævt. Slaget havde ramt perfekt - Miska måtte være en dygtig kampsportsmand.

Bobo havde kunne se på hr D'argent at han måtte være træt, han vidste ikke hvorfor, måtte være den lange dag, han trak dog på skulderne og fulgte roligt med, trods papir kuglerne som han var ved og være godt træt af, dog fandt han dette emne rigtig spændene, han havde selv kommet med nogle forslag fra rusland, som han håbede at D'argent ville svare på, dog hørte han igen fnisen fra drengene, som fik ham til og lege med tanken om at slå næse roden op i hjernen på en af dem, dog magtedet han ikke fængsel, han havde siddet i fængsel i rusland for gade vold og uorden, skulle han ikke igen, så han prøvede og beherske sig, han lyttede dog til læren da irettesatte en af pigerne, dog hørte han ikke rigtig efter, gad han ikke, dog da han mærkede den våde klump, huskede han noget i rusland, som var netop den kerne da havde fået ham til og sprænge i luften af vrede, dog da han havde smækket fyren en på skrinet, vidste han at slaget var godt, han var trods alt tung vægter bokser, han vidste hvor han skulle slå for at brække knogler, han vidste hvor han skulle slå for at lamme og gøre skade, hvilket var det nederen af det hele, men han havde nøjes med at smadre næsen på fyren, Bobo havde dog mærket fyren kæmpe imod, men han var nok en af de der tøsedrenge da legede stor, dog havde Bobo bemærket D'argent da sprang hen over et bord, han hørte sit efternavn, som fik han's næve til og stoppe lige ude for O'malley's ansigt, han skævede kort bag sig, han svarede roligt men vredt.
''de har generet mig i et stykke tid nu, og jeg gider ikke gå til lærene.. hvorfor skulle jeg? jeg løser dog mine problemer med næverne.. og fjer så den hånd..''
Bobo slap O'malley og vendte sig om imod læren, han havde stadig knyttet næver som stadig havde lidt blod på højre næven fra O'malley's ansigt, det var tydeligt han ville slå efter D'argent hvis han rørte Bobo igen, dog sagde Miska som han rigtigt hed, intet, han ventede bare på en forklaring hvordan han skulle bruge ord istedet for vold.

Matthew rynkede øjenbrynene sammen i en tænksom grimasse, da Miska snakkede. Miska havde sluppet O'Malley, og vendte sig nu mod Matt.  Ikke en dårlig dag at dø, tænkte han med et tungt suk.
"O'Malley. Ud. Mit kontor. NU." Sagde han dæmpet. Fyren skulle ikke have den opfordring flere gange, for han rykkede sig skræmt væk fra den meget højere og bredere byggede fyr, der nu havde sluppet ham. Han gik langsomt hen mod døren, med alles øjne i nakken. Matthew sukkede og hævede stemmen.
"Faktisk vil jeg mene at det var alt for idag, folkens! Smut i bare med jer og nyd de 10 minutter ekstra frikvarter."
Han havde ikke endnu flyttet hånden fra Miskas skulder, men rykkede sig ikke ud af stedet, før han ikke kunne høre flere folk i klassen. Så lod han langsomt sin hånd glide af skulderen, og rykkede sig et skridt bagud for at signalere, at han ikke var ude på at slås. Og hvis han endelig skulle slås, ville han nok fortrække at det ikke var foran alle de andre elever, for bare ved at kaste et enkelt blik på Miska, vidste han godt, hvem der ville vinde den kamp. Og det ret hurtigt. Ud over det, havde han ikke tænkt sig at have resten af drengene i klassen til at råbe ting, der kunne få fyren til at tænde endnu mere af. Så smilede han skævt, og satte sig på et bord.
"Jeg har aldrig bedt dig om at gå til en lærer," sagde han, og trak på skuldrene, "det er ikke ligefrem noget der skaber popularitet eller respekt, så lad endelig være med det." Han betragtede fyren foran sig med hovedet på skrå. "Dog vil jeg gerne have at du tager kampene i dine sports-timer. Hvis du vil ydmyge O'Malley, så gør det på god gammeldags facon og løb hurtigere end ham. Slå bedre end ham. Måske kan du endda få lov at tage en bryderkamp med ham. Men du skal aldrig - ALDRIG - slås i mine timer, er det forstået?" Han kiggede alvorligt på den unge dreng, der kun måtte være omkring 5 år yngre end ham selv. "Jeg tvinger dig ikke til at bruge ord i stedet for vold, selvom jeg helt klart selv fortrækker det, men jeg vil bede dig om at lade være med at slås her. Aldrig foran en lærer. Aldrig i en time. Det er ikke mig der vil have dig her på skolen, det er dine forældre, og andre lærere vil ikke tage så let på det som mig. Dine forældre kan hurtigt se frem til at skulle tage dig ud af skolen, for vi tolererer ikke vold. Så er vi ligeglad med hvorfor, hvordan og hvornår."

Bobo så D'argent rynke øjenbrynene, Bobo lagde bare armene over hinanden, lige nu ignoredet han O'malley, han hørte dog læren sukke sagde dog ikke en lyd, han hørte læren, sagde stadig intet, dog fulgte Bobo's øjne O'malley med et truende blik, han lyttede dog til D'argent da han sagde at folk kunne smutte, han blev dog selv stående, imens han stirrede på D'argent, han vidste at D'argent ikke var en slags bror, mest fordi så var han ikke blevet ansat, hvilket var til Bobo's fordel, han stod dog roligt imens eleverne gik ud, han stod dog stadig bom stille, ventede på at få ballade, ikke at det rørte ham, dog så han små overrasket, stadig vred, men lidt overrasket på D'argent, han lyttede roligt og sagde ingenting, indtil D'argent blev færdig og han sagde roligt til svar, mødte D'argents blik med et ik så vredt, bare trist blik.
''jeg blev heller ikke bedt om at komme til time, men det skulle jeg, og jeg vil ikke være populær eller have respekt, jeg vil bare have folk skal lade mig være i fred..''
han sukkede let og satte sig på et bord, lagde albuerne på sine knæ og sagde stille.
''jeg ville ikke ydmyge ham, men sende en besked, og jeg gider ikke være bedre end ham, jeg vil bare have han skal forstå at jamen prikker man til mig, så får man flade, men ja, jeg skal nok lade vær, næste gang tager jeg den et andet sted''
han trak på skulderne igen, lidt ligeglad, dog sagde han roligt til de sidste ord.
''jeg gider heller ikke være her, men jeg skal for mine forældre, jeg blev tvunget over til den her skole, ikke fordi jeg vil, jeg kan ikke love jeg lader vær med og slås, det er alt jeg kan, men tja hvis jeg bliver taget ud, så det sku kun det bedste, så kan det være jeg kommer tilbage til fængsel igen, ville være bedre end det her sted''
Han trak ligegyldigt på skulderne, han sagde roligt.
''måske tolererer i ikke vold, men når vold er alt man kan, så må man bruge det værktøj man har, så smid mig ud hvis i vil, er da ligeglad''
Han sad rank på bordet men så ned på sine ben da han ikke gad og møde D''argent's blik, mest fordi han var blevet tvunget over på skolen, han var ikke glad for og være her, ingen kunne lide ham og ingen ville kunne lide ham, han brummede lidt for sig selv på russisk.